Ladestation

Ladestation

Er El-biler vejen frem?

Ladestation - El-biler

 

Fremtiden er her. Hvis du kigger ud af vinduet, kan du måske se biler, som primært kører på fossile brændsler. Men inden længe vil du også kunne se masser af elbiler på vejene. Elbilerne er ved at slå igennem, og det er en god nyhed for alle miljøbevidste mennesker i Danmark. Med elbiler følger naturligvis et behov for et udbredt net af ladestationer, men det er der heldigvis råd for. Du kan bruge en af de mange ladestationer, som er sat op landet over, eller du kan lade din elbil op hjemmefra i din egen ladestation.

 

Det har taget lang tid, men elbilerne er allerede blevet mere synlige i gadebilledet. Overalt i de store byer er der opsat ladestationer, som gør det nemmere for elbilsejerne at komme rundt. Anderledes problematisk er det i de områder af Danmark, som ligger udenfor de større byer, hvor der tit kan være langt imellem ladestationerne. Et nyt EU-krav har slået fast, at der skal opsættes 5.000 ladestationer inden 2020. I dag findes der kun knap 280 ladestationer i landet.

 

Vælg en hjemmeladestation

 

Men hvis du er en af dem, der kun har brug for at køre din elbil til og fra arbejde, er der fornuft i at få opsat en ladestation derhjemme. Dermed kan du – hvis du ikke har så langt til arbejde – nøjes med at lade din elbil op om natten, når du alligevel sover. Mange danskere har allerede fundet ud af, at en ladestation hjemme kan kombineres med solceller på taget, hvilket kan være med til at nedbringe omkostningerne ved transport endnu mere.

 

Fleksibiliteten har altid været et tungtvejende spørgsmål i debatten om elbiler. Der er benzintanke overalt, og hvis du løber tør for brændstof i en almindelig bil, er det din egen skyld. Anderledes har landskabet set ud i forbindelse med elbiler, men nu tyder alt på, at der kommer flere ladestationer – og derfor endnu flere elbiler – på de danske veje. Med en hjemmeladestation har du en garanti for, at der er altid er mindst ét sted, du kan tanke din elbil op. Det er en ganske ukompliceret operation at sætte en hjemmeladestation op, men vi anbefaler alligevel, at du allierer dig med en kompetent, autoriseret elektriker, så du får det bedst mulige resultat.

 

Copyright © All Rights Reserved